Hvilken støtte kan ydes?

Udlændinge og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab kan opnå hjælp til repatriering, hvis de ønsker varig tilbagevenden til deres hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning.

For at få hjælp til repatriering skal ansøgeren være omfattet af repatrieringsloven, ikke være i besiddelse af en nærmere defineret formue, der kan dække udgifterne til repatriering. Desuden gælder, at pågældende ikke er registreret med en verserende sigtelse i Kriminalregisteret.

Hvilken støtte kan ansøgeren opnå?

Repatrieringsordningen kan medføre en beslutning om, at der skal ydes økonomisk og praktisk støtte, hvis de konkrete forhold taler herfor. Rammerne og satserne for støtten er defineret på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at satserne reguleres årligt.

Her kan du finde de relevante satser (uim.dk)

Her er oplistet en række situationer, der kan give adgang til økonomisk støtte forbundet med repatrieringen:

• Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil der er en nær familiemæssig tilknytning.

• Udgifter til transport af personlige ejendele eller til køb af personligt bohave.

• Udgifter til transport af udstyr, der er nødvendigt for deres eller deres families erhverv i hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning.

• Hjælp til etablering i hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning. Støtten udbetales i to dele, hvoraf henholdsvis 1. rate udbetales i forbindelse med udrejsen fra Danmark, mens 2. rate - som udgangspunkt - udbetales et år efter udrejsen fra Danmark, efter modtagelse af anmodning om udbetales fra udlændinge.

• Udgifter til indkøb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder samt udgifter til transport af udstyret.

• Udgifter til skolegang for medfølgende børn, der på tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år, i op til 4 år, dog højst til det fyldte 16. år.

• Udgifter til sygeforsikring i hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning, hvis der ikke på anden måde kan etableres en sygeforsikring. Der kan gives støtte i op til 4 år til personer, der er fyldt 18 år.

• Udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug.

• Udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler. Det kan for eksempel være stomiposer, kørestol eller rollator. Dog højst til 1 års forbrug, samt hjælp til nødvendige vaccinationer i Danmark.

• Udgifter for anskaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer mv.

Hvilke betingelser skal foreligge på ansøgningstidspunktet?

Repatrieringsloven opstiller en række forhold, der skal foreligge på ansøgningstidspunktet og forud for beslutningen om meddelelse eller afslag på støtten.

Betydningen af formue

Ansøgeren kan ikke meddeles hjælp til repatriering, hvis ansøger er i besiddelse af formue og midler til selv at repatriere. Kommunen skal ikke medregne ansøgerens eventuelle eksisterende formuebeløb på op til 50.000 kr. for enlige og op til 100.000 kr. for ægtefæller.

Hvis formuebeløbet anses for at overstige den øvre grænse, vurderer kommunen, i hvilket omfang ansøgeren kan få tildelt repatrieringsstøtte,

Kriminalitetstilfælde mv.

Det er en betingelse for at modtage hjælp til repatriering, at ansøgeren frem til udbetalingstidspunktet ikke er registreret som sigtet i Kriminalregisteret. Hvis vedkommende er registreret med en verserende sigtelse i Kriminalregisteret, kan kommunalbestyrelsen ikke udbetale hjælp til repatriering.

Kommunalbestyrelsen kan desuden træffe afgørelse om afslag på repatriering, hvis der er mistanke om, at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Det er en betingelse for at få udbetalt den resterende del af hjælp til repatrieringshjælpen – det vil sige anden rate – at vedkommende efter anmodning fra kommunalbestyrelsen erklærer ikke at være sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold, der helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering og indtil det tidspunkt, hvor vedkommende anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.

Ansøgeren skal - for at få udbetalt hjælpen - afgive en erklæring om, hvorvidt vedkommende er eller har været sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering og indtil det tidspunkt, hvor der anmodes om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.

Har ansøgeren afgivet erklæring om, at vedkommende hverken er eller har været sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold i den angivne tidsperiode, og bliver kommunalbestyrelsen ikke på anden vis gjort bekendt med, at der foreligger et sådant forhold, vil den resterende del af repatrieringshjælpen komme til udbetaling.

Har ansøgeren derimod afgivet erklæring om, at vedkommende er eller har været sigtet, tiltalt eller dømt for et forhold, der efter loven kan føre til bortfald af repatrieringsstøtten, skal kommunalbestyrelsen undersøge forholdet nærmere med henblik på, om der skal ske bortfald af den resterende del af repatrieringsstøtten.