Hjemrejsekontrakt

Under din samtale med Hjemrejsestyrelsen vil du blive bedt om at indgå en hjemrejsekontrakt med Hjemrejsestyrelsen.

Formålet med hjemrejsekontrakten er at forberede din udrejse.

Dine rettigheder og forpligtelser skrives ind i hjemrejsekontrakten og kan indeholde følgende punkter:

  • Din deltagelse i samtaler med Hjemrejsestyrelsen
  • Hvordan du skal hjælpe med at skaffe rejselegitimation og med at få fastlagt din identitet 
  • Din pligt til at udrejse af Danmark ved først mulige lejlighed
  • Dine muligheder for at få hjemrejsestøtte
  • Dine muligheder for at deltage i aktivering og undervisning, m.m.

I hjemrejsekontrakten vil der også kunne stå noget om andre forhold, fx muligheden for at få udsat udrejsefristen, muligheden for at få dækket udgifter til flybilletter, muligheden for at medbringe dit kæledyr.

Hjemrejsestyrelsen har mulighed for at forlænge din udrejsefrist, såfremt du medvirker til din udrejse, hvorved du beholder din ret til at blive i landet, mens din udsendelse planlægges.

Du beholder dermed din ret til at opholde dig i landet, såfremt din udrejsefrist forlænges, som følge af din medvirken.

Hjemrejsekontrakten vil løbende blive revideret og skal underskrives både af dig og af Hjemrejsestyrelsens medarbejder.

Hjemrejsekontrakten kan også blive pålagt, hvis du ikke medvirker til din udrejse af Danmark.

Senest opdateret: 1. oktober 2021

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte Hjemrejsestyrelsen, hvis du har spørgsmål.

Du kan finde vores kontaktoplysninger her