Domsudvist

Hvis du er blevet udvist af Danmark ved dom, skal du udrejse, og det er Hjemrejsestyrelsen, som er ansvarlig for behandlingen af din sag.

Hjemrejsestyrelsen overtager ansvaret for hjemrejsen, når der er afsagt en endelig dom af en dansk domstol. Det er den relevante politikreds, der har ansvaret for at overdrage din sag til Hjemrejsestyrelsen, når dommen er endelig.

Når Hjemrejsestyrelsen har overtaget din hjemrejsesag, vil vi – når det er relevant, hvilket afhænger af længden af straffen – kontakte dig og tale med dig om det videre forløb i forhold til hjemrejsen.

Læs mere om din samtale i Hjemrejsestyrelsen

Hjemrejsestyrelsen bistår med hjemrejsen, når du har afsonet din straf, hvis du ikke har ret til at opholde dig i Danmark på et andet grundlag.

Hvis du er frihedsberøvet, vil Hjemrejsestyrelsen blandt andet bistå med de praktisk foranstaltninger, der er påkrævet for, at du kan udrejse.

Dette kan blandt andet være bistand med kontakt til relevante ambassader og bistand med planlægning og gennemførelse af selve hjemrejsen.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte Hjemrejsestyrelsen, hvis du har spørgsmål.

Du kan finde vores kontaktoplysninger her