Den 4. august bød Hjemrejsestyrelsen velkommen til vores nye direktør, Signe Schmidt.
Signe kommer fra en stilling som underdirektør i Skattestyrelsen og besidder stor ledelseserfaring også fra andre statslige organisationer.
Med sin tiltræden som direktør får Signe ansvaret for at stå i spidsen for Hjemrejsestyrelsens fortsatte udvikling og drift af vores samlede opgaver på det danske udsendelsesområde, der udgør en vigtig del af den samlede udlændingesagskæde på Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort.
Signe udtaler i forbindelse med sin tiltræden: "Jeg ser frem til arbejdet med hjemrejseområdet og til at tage fat på den kerneopgave, som ikke bare er af stor samfundsvigtig karakter, men også nyder stor bevågenhed. Og så naturligvis til at lære alle vores samarbejdspartnere og mine nye kollegaer i Hjemrejsestyrelsen at kende.”