Udbuddet af tolkeydelser i Udlændinge- og Integrationsministeriet offentliggøres ultimo året

28-09-2021

Udlændingestyrelsen udsendte i juli 2021 en forhåndsmeddelelse om et forestående udbud af tolkeydelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Heraf fremgik det, at Udlændingestyrelsen forventede, at udbuddet ville blive offentliggjort i oktober 2021. Udbuddet udskydes til senere på året svarende til en udskydelse på op til tre måneder.

Udbuddet af tolkeydelser vedrører mundtlig tolkning af de mest anvendte sprog på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Udskydelsen betyder, at udbudsmaterialet forventes offentliggjort ultimo 2021 med frist for afgivelse af tilbud i februar 2022 og tildeling af kontrakter i foråret 2022.